Arbejdsmarkedspolitik

Redegør for de forskellige arbejdsmarkedspolitikker som føres i Europa

Arbejdsmarkedspolitikkens opgave er at påvirke udbud og efterspørgsel på arbejdskraft på de enkelte delmarkeder samt arbejdsmarkedet generelt. Kort sagt er formålet med arbejdsmarkedspolitikken altså, at sikre en bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedernes delmarkeder.

De arbejdsmarkedspolitiske instrumenter kan overordnet set inddeles i fire grupper, baseret på den måde man påvirker arbejdsmarkedet. Disse ses herunder:

Den danske arbejdsmarkedspolitik

Den danske arbejdsmarkedspolitik er skiftet fra en passiv til en aktiv arbejdsmarkedspolitik siden begyndelsen af 1990’erne. Før dette var arbejdspolitikken præget af en passiv arbejdsmarkedspolitik, som er kendetegnet ved at man sigter på at sikre de arbejdsløse en ordentlig levestandard gennem høje dagpenge og derudover lader dem passe sig selv. Når man taler om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, fokuserer man på at forbedre de enkeltes chancer for at klare sig på arbejdsmarkedet gennem både frivillige og tvungne foranstaltninger.

Ny indførte arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger siden midten af 1990’erne:

Øget uddannelse

•     Tilskud til efteruddannelseskurser
•        Unge motiveres til yderligere uddannelse

Skabelse af flere jobs

•        Aktiveringsordninger

Ændring af institutionelle forhold

•       Kortere periode for modtagelse af arbejdsløshedsunderstøttelse
•       Tidlig aktivering
•       Harmonisering af regler for kontanthjælp og dagpenge
•       Andre aktører end AF kan formidle jobs
•       Beskæring af kontanthjælp til visse grupper
•       Stramme rådighedsregler

Kendetegn ved den danske arbejdsmarkedspolitik:

•        Lav jobbeskyttelse - lempelige fyringsregler i mange brancher
•        Stramme rådgivningsregler
•        Favorable dagpengeregler - høj kompensationsgrad
•        Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Det er altså let at afskedige folk i Danmark. Dette medfører, at arbejdsgiverne ikke er nervøse for at ansætte igen i opsvingstider, da man hurtigt kan fyre igen. Modsat har man lange opsigelsesvarsler og krav på fratrædelsesgodtgørelse i lande som Tyskland og Sydeuropæiske lande. Dette medfører en stor forsigtighed i ansættelsesfasen, da det både er dyrt og tager lang til at skille sig af med arbejderne igen, hvis det skulle blive aktuelt.

Man er i Danmark udsat for nogle barske regler på arbejdsmarkedet i forhold til andre lande. Dog har vi ret favorable dagpengeregler. Danmark har en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som er et fleksibelt arbejdsmarked kombineret med gunstige dagpengeregler. Den danske arbejdsmarkedsmodel betegnes Flexicurity, som er en kombination af fleksibilitet og social sikkerhed.

På billedet nedenunder ses eksempler på arbejdsmarkedspolitik i forskellige EU-lande:

Der er altså 4 forskellige arbejdsmarkedspolitiske modeller, nemlig den skandinaviske, den sydeuropæiske, den angelsaksiske og den centraleuropæiske model. I de sydeuropæiske lande og derudover lande som Tyskland, Belgien og Finland fører man en passiv arbejdsmarkedspolitik. Disse lande har et ufleksibelt arbejdsmarked, hvilket betyder, at der er høj jobbeskyttelse. Her stiller man ikke så store krav til de arbejdsløse. Der er endvidere ikke så meget hjælp at hente, hvis man går hen og bliver arbejdsløs. Dette betyder også, at disse lande har en høj strukturel ledighed.

Analyser hvilken betydning indvandrere har for arbejdsmarkedspolitikken i Danmark

Behovet for at identificere sig med en gruppe og forsvare denne identitet mod personer, der er fremmede og ikke hører hjemme, er en del af de grundlæggende træk ved mennesket. Herved tildeles fremmede individer negative træk.

Disse negative holdninger har medført alt fra opbakning til en restriktiv indvandrerpolitik, herunder blandt andet tilslutning til begrænsninger i antallet af mennesker, der får lov til at komme til et givent land og bosætte sig, til fordomme og stereotyper, herunder tilslutning til udsagn som ”Indvandrere tager vores job” og ”Indvandrere misbruger velfærdssystemer”, eller modstand mod idéen om ægteskab mellem en indfødt og en udlænding. 

Hvis en dansker er i en usikker økonomisk situation, er der en tendens til at være mere tilbøjelig til at have negative holdninger om indvandre. Her betragter de indvandrere som konkurrenter om de sociale ydelser og om jobs. Derudover spiller uddannelse en vigtig rolle. Lavere uddannelse kan føre til negative holdninger om udlændinge. Lavt uddannede kan hurtigt se verden i sort og hvid, som i os og dem.

I en situation med stigende arbejdsløshed, vil disse negative holdninger om indvandrerne især blive forstærket, da problemet om at få integreret indvandrerne er en stor økonomisk byrde for Danmark. På den måde vil de negative holdninger om indvandrerne måske fører til en mere skærpet arbejdsmarkedspolitik, der kan indskrænke de sociale ydelser for den danske befolkning.

For at undgå en stor økonomisk byrde for samfundet i form at indvandrere, er det vigtigt, at der bliver gjort en indsats for at få dem integreret på det danske arbejdsmarked. Dette skal gøres i form af sprogkurser, uddannelse, efteruddannelse osv. Dette vil medføre, at arbejdsmarkedspolitikken bliver mere aktiv i og med, at der bliver taget mere hånd om befolkningen og i dette tilfælde indvandrerene. Det kan også medføre et strammere rådighedskrav. En stor del af indvandrerne i den erhvervsaktive alder, står nemlig uden for arbejdsmarkedet. I fremtiden når der igen er gang i samfundet og brug for arbejdskraft, vil indvandrerne kunne se sig nyttig af det danske samfund. Samtidig står samfundet overfor en udfordring med ældrebyrden, hvilket betyder, at der fremover vil være mangel på arbejdskraft i den erhvervsaktive alder, hvis Danmark skal kunne forsørge de ældre.

Dette vil altså kunne komme danskerne til fordel, da indvandrerne på denne måde bliver selvforsørgende og endda samtidig imødegår ældrebyrden som udfordringen. Dette kan påvirke danskernes negative syn på indvandrer, da indvandrerne nu vil spille en mere positiv økonomisk rolle for Danmark og ikke længere ses som konkurrenter. Alt dette vil medføre en endnu mere aktiv arbejdsmarkedspolitik i Danmark.  

Vurder om Rina Ronja Kari’s udsagn om det danske dagpengesystem i forhold til et fælles europæisk dagpengesystem er velbegrundet.

Rina Ronja Kari udtaler, at hendes forventning er, at man fremover skal koordinere dagpengesystemerne mere, og hun udviser tvivl om vores system kan overleve denne harmonisering. Rina Ronja mener, at Kommissionen inden for en overskuelig fremtid vil fremsætte et forslag om en form for harmonisering. Rina Ronja erkender at det ikke kommer til at betyde undergangen for det danske dagpengesystem. Hun vurderer i stedet, at der vil blive foreslået en solidarisk model, hvor EU-landene hjælper hinanden økonomisk, hvis nogle lande oplever stor arbejdsløshed og pres på deres systemer. Hun erkender, at en løsning, hvor EU hjælper, hvis der er problemer er acceptabel. Men på den måde medfølger nogle reformkrav og på den måde reguleres landenes dagpengesystemer. Rina Ronja forventer at EU skridt for skridt vil blive en social union, hvor velfærdsydelser fordeles på tværs af landene. 

Rina Ronja kommer ikke i dybden med sin begrundelse. Hun kommer ikke med noget belæg for hendes tvivl om, at det danske system ikke ville kunne overleve denne harmonisering. Bagefter erkender hun, at dette ikke vil betyde undergangen for det danske dagpengesystem. I og med at hun er medlem af parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender, samt koordinator på arbejdsmarkedsområdet for hele venstrefløjsgruppen, må vi antage, at hun ved noget om emnet, da hun er tæt på parlamentets arbejde med emnet. Set på artiklens indhold er jeg personligt ikke overbevist, da hun ikke har begrundet sig. Hun nævner ikke noget om de faktiske konsekvenser for dette. Bagefter udtaler et parlamentsmedlem for Venstre og næstformand i udvalget for beskæftigelse, at det ikke kan lade sig gøre at blive enige om sådan et system. Danskerne ønsker ikke at sænke deres niveau for dagpenge, og det gør lande med andre lignende modeller heller ikke. Chef for den britiske centralbank "Bank of England", Mark Carney, vurderer fejlen ved EU's økonomi. Den er fanget i en gældsspiral, hvor den eneste udvej er at medlemslandene begynder at dele risici og dermed undgå nogle af de kæmpestore økonomiske problemer i EU-landende. Ulla Tørnæs mener ikke, at der er nogen opbakning i Parlamentet til fælles dagpengeregler eller den solidaritetsmodel, som Rina Ronja forventer. Alt i alt er Rina Ronja's vurdering ikke opbakket og velbegrundet.